Forside »
Om DJ »
Historie »
PrintHistorie
Foreningen blev stiftet i 1984 som en sektion i skovbrugets brancheforening Dansk Skovforening, men havde fra starten egne vedtægter og egen bestyrelse.
Behovet for en sådan organisation var opstået efterhånden som det, der i begyndelsen blot var en lille nicheproduktion, havde vokset sig frem til at udgøre en væsentlig og central del af skovbrugets samlede indtjening. Dengang kom sektionen i daglig tale til at hedde Pyntegrøntsektionen, og havde som hovedformål at arbejde med fremme af produktion, markedsføring og afsætning af pyntegrønt og juletræer (juletræer og klippegrønt). Som medlemmer fandt man eksempelvis de fleste store godser i Danmark samt næsten alle større skovejendomme, der jo alle havde pyntegrøntproduktionen som en givtig indtægtskilde.
I 1997 havde udviklingen i branchen ført til, at der efterhånden var større og større forskelle mellem de ejere, der naturligt hører til i Skovforeningen og de, der havde brug for en stærk organisation for pyntegrøntproduktionen. Derfor blev Dansk Juletræsdyrkerforening således en selvstændig brancheforening, som i dag varetager interesserne for producenter dækkende over både de allermindste og de allerstørste juletræs- og klippegrøntproducenter i Danmark.
Foreningen udgav fra starten et tidsskrift, der blot bar titlen PS – en forkortelse af sektionens navn. I løbet af 1987 tilføjedes efternavnet Nåledrys, så titlen fremover lød PS – Nåledrys. Forkortelsen PS ses derfor også flere steder i foreningssammenhæng. Således er eksempelvis adressen på Juletræsdyrkerforeningens hjemmeside et levn fra dengang, men er dog på vej til at blive ændret.
Dansk Juletræsdyrkerforenings formænd gennem tiderne
1984-1986 Skovrider Finn Jacobsen, Langesø Skovbrug
1986-1989 Godsejer Frants Bernstorff, Gyldensten
1989-1990 Godsejer Mogens Holck, Næsbyholm-Bavelse
1990-1998 Godsejer Christian Wedell-Neergaard, Svenstrup
1998-1999 Direktør Torben Sommer-Larsen, Sejlsbjerghus
1999-2002 Godsejer Kim Berner, Clausholm
2002-2010 Gårdejer Henrik Nissen, Dybvighoved
2010---> Juletræsproducent Martin Petersen
Dansk Juletræsdyrkerforenings direktører gennem tiderne
1984-1985 Esben Møller-Madsen
1985-1993 Kaj Østergaard
1993-1995 Asger Olsen
1995-1996 Jøns Dalum
1996-1998 Jens Søgaard Jacobsen
1999-2011 Kaj Østergaard
2011 ----> Claus Jerram Christensen